Hvordan er det nu med de der online samtaler..?
Jeg oplever, at mange af mine klienter er rigtig glade for online samtaler. Både fordi det giver mere frihed i forhold til at kunne have samtalen uanset, hvor man er. Men også fordi det giver mulighed for at være i trygge og hjemmelige rammer (måske sidde i en tryg sofa med sit ynglingstæppe), når man skal tale om noget, der kan være tungt og svært.
Samtidig hører jeg også ofte, at mange af mine klienter godt kan lide afstanden i det, og at de ikke risikerer at støde ind i deres terapeut i Brugseni, eller når de er på vej ned i hallen for at hente deres børn fra sport.
Det er heldigvis meget forskelligt, hvad der virker bedst :)
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt online samtaler er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig for en kort introducerende samtale, hvor du kan mærke efter, om online-tilbuddet giver mening for dig.
// Mette